torsdag den 30. juni 2011

Urt i snor

Så kan de lære det! Vi har bygget et højbed mere ( jvf. det forhåndenværende søms princip ) og alle mine nyindkøbte mynter har fået hver deres sorte spand med huller i bunden. Spandene er gravet ned, jeg satser på det hjælper med at holde på fugt og temperatur, ellers kunne de jo bare have stået i krukker.
Sådan nogle mynter tager jo den plads, man giver dem, så på denne måde burde jeg have styr på dem!
De har fået selskab af citronmelisse, purløg, brøndkarse, anisisop og persille.

I år har jeg sået på en anden måde, og det er jeg vældig glad for: I dette bed står løg og gulerødder og hygger sig med morgenfruer. En køn og gavnlig kombination, da løg og gulerødder altid har været gode partnere, og så tilsat lidt blomstrende selskab.

Meget dekorative rødbeder. Håber manden gider spise dem, jeg gør ikke... men kønne er de!

Vi er i fuld sving med projekt ny rosenbue. Og så har jeg lige shoppet amok hos det lokale plantecenter ( hvor jeg også har arbejdet engang ), der lukker imorgen.... uha, det var billigt! Men begrænset udvalg - de er godt nok blevet ribbet derude. Sådan går det når folk læser om halv pris, og det var jo også meningen. I min kurv kom der pelargonier og et par chokoladeblomster - de er bare dejlige. Så nu vil jeg gå ud og plante krukker til.

Hav en dejlig dag derude i blog-land ;-)

9 kommentarer:

  1. Det ser skam fint ud dine højbede, mynterne SKAL holdes i kort snor, godt at du planter dem i spandene

    SvarSlet
  2. Sidder og er helt forelsket i dit bed med løg, gulerødder og Morgenfruer. Det er rigtig lækkert at se på!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. Hvor ser det fint ud med morgenfruerne. Nå jeg får lidt mere højbedsplads, skal jeg da også forsøge mig med denne søde kombination :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har brugt samme løsning til mine mynter i år. Det må kunne holde dem i ave.
    Dit løg, gulerod, morgenfruebed ser brandgodt ud :-)

    SvarSlet
  5. Hvor ser højbedene dejlig ud. Jeg ønsker mig også højbede, så jeg kan få gang i lidt urter igen og dine kan man da kun blive inspireret af :-)

    SvarSlet
  6. Smart med spandene..... gad vide om det også kan bruges på arbejdspladsen til nogen jeg kender, som fylder lidt rigeligt, sådan personligt, altså.

    SvarSlet
  7. En nødvendighed med spandende... tankevækkende hvad Sussi kunne få ud af det!! ;o)

    Morgenfruebedet er superflot men det er rødbederne altså også. Riv de friske rødbeder sammen med æble. Lav en cremefraiche dressing tilsat revet peberrod, - så vil manden gerne spise rødbeder (øhhh... tror jeg! ;o)

    SvarSlet
  8. Jeg har altid synes, at grøntsager og blomster passer rigtig godt til hinanden.

    Hæ hæ, hvis ikke manden vil spise Fru Friis's forslag kommer jeg da gerne ;-D

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  9. Sussi, jeg er flad af grin... Det var måske en ide´??? En regnvandstønde må da være nok plads..?

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at sende mig en hilsen - det luner så dejligt!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...