Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag

lørdag den 12. november 2011

Lilla stemning

Lidt friske blomster, lidt nyindkøb og et par fyrfadslygter - så er der hygge:



torsdag den 7. april 2011

Forår på tønden

Og så var det lige, vi godt kunne bruge lidt forårsfarver indendørs!
Må indrømme, at min adventskrans har stået her oven på tønden indtil nu... - den var jo så fin, og de hjerteranker, jeg havde lagt på, var fint grønne og levede i bedste velgående!


Men nu higer jeg altså efter pasteller indendørs, lidt friske forårstoner.




Selvom det stormer en halv pelikan, tror jeg nu alligevel jeg vil vove mig ud idag, drivhuset mangler stadig noget klargøring og rengøring inden det går løs!

onsdag den 2. februar 2011

"Blåt" til lyst..

Halløjsa derude i blog-land! Lang tid siden....

Jeg skal gerne indrømme hvorfor... Synes simpelthen det er svært at finde noget spændende at tage billeder af i denne tid...

Så nu måtte køkkenet stå model for et lille foto-session. Naturligvis med blå som tema, da det er perlehyacint-tid! Og nu er blå også fremme i køkkenet, da købmandsvitrine/skænken er malet lys blå og jeg har lidt blå sager stående rundt om.

Så sådan ser der ud nu i mit køkken - i det "stylede" hjørne. Resten ser ud som køkkener nok gør flest.... der står en opvask og venter på mig!

mandag den 17. januar 2011

Dækketøjsskabet i opdateret udgave

Bare lige en hurtig opdatering...



Sådan kom det til at se ud efter en gang maling og en blomstret voksdug på hylderne. Ganske brugbart!
Nu vil jeg køre i byen og shoppe lidt... har fået en FØDSELSDAGSGAVE imorges, som desværre skal byttes. Må have fundet noget godt istedet.
God mandag derude i blogland!

torsdag den 13. januar 2011

Projekt Dækketøjsskab

Se da lige her, hvad jeg fandt igår!!!
Nogle gange er man heldig, når man går på genbrugs-jagt.
Jeg har gået og ønsket mig et dækketøjsskab, for efterhånden er køkkenet blevet for lille til alt det "pæne" service.
Så jagten satte ind, og selvom jeg godt nok havde noget helt andet og mere vitrine-agtigt i tankerne, spøgte dette skab i hovedet på mig helle natten til igår!!


Jeg MÅTTE eje det - og nu bliver et karlekammerskab altså til dækketøjsskab.


Men sådan et gammelt møbel kræver en kærlig hånd og noget knofedt. Man kommer langt med en klat trælim og en skruetvinge..
Og senere kommer malingen til. Har også fundet noget sødt voksdug til hylderne - man kan ikke få hyldepapir mere, som man kunne i gamle dage ( gamle dage er for mig alt over 30 år siden;-) )

Og så fandt jeg lige disse søde kopper også. Har nogle stykker i forvejen, de er så søde med løgblomster eller fyrfadslys - men kunne jeg finde løgplanter, nej... så det må komme senere. Måske jeg skulle aflægge min arbejdsplads et visit!!!

mandag den 10. januar 2011

En plante-lanterne?

Hm, kan man det? JA - for jeg har lige gjort det.... Endnu en hoya har fået et stativ at slynge sig på. Dette stativ har jeg lavet som en bowle, så man som vist kan sætte en fyrfadslygte ned i. Den er også stor nok til en vase med blomster, eller en anden plante... en 2-i-en´er! Forestiller mig en vase med hvide tulipaner, der hænger i overflod ud over kanten... men i mangel af hvide tulipaner blev det altså en plante-lanterne idag!


I øvrigt skal I også lige se vores foderhus. Billedet er taget ud af terrassedøren og med max zoom på kameraet - det lykkedes mig at få skovskaden med! Kan I se den?
De er så flotte - de almindelige husskader er jo ikke en populær fugl, men jeg synes altså skovskaden er smuk. Og den er velkommen her. Den spiser fint side om side med solsorte, musvitter og skovspurve.

søndag den 17. oktober 2010

Lidt fra stuen..

Ææææælsker grove potter og fine planter kombineret med lidt sølv..

Har lånt denne skønne urne af min svigerinde. Håber, hun glemmer alt om den!! ;-)

Sherlock Holmes Piben trives her i det mørke hjørne. Den får vand når jeg husker det...

fredag den 27. august 2010

Mit kreative hjørne

Jeg fik et "flip" igår. Mit kontor/kreative rum trængte til en overhaling.
Jeg har afsat et helt spisebord til computer-hjørne, og ved siden af har jeg dette bord til kreative udfoldelser.


Jeg tænker, at hvis alle materialerne - stortset- er ved hånden, så er det nemmere at gå igang!!

Så hvis man samtidig gør det lidt hyggeligt, MÅ det da give et kreativt afkast!!!


Jeg har en masse håndlavet papir og søde servietter, men de lå og gemte sig i et skab. Nu fandt jeg en gammel ramme, beklædte den bagpå med en rest voksdug, lavede 2 lommer at voksdug og spændte elastikbånd henover.. og så op på væggen. Så husker jeg vel at bruge det, og det er samtidigt dekorativt!

Ligeledes havde jeg en masse bånd liggende. En trækasse, der engang har været potter i, blev modificeret og hængt op på væggen. Båndrullerne er nu lige klar til at bruge! Og jeg har overblik over, hvad der egentlig er...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...