Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag

torsdag den 3. maj 2012

Vil I med i haven?

Dette bed står for enden af indkørslen og byder velkommen. Queen of Night, Negrita og Shirley stråler i det skarpe lys.

Langs pergolaen er alle tulipanerne sprunget ud.

Jeg er vældig tilfreds med farvekombinationen! Orange Jimmy, rød Jan Reus, lilla Negrita og en dobbelt gammelrosa, jeg ikke kan huske.

Stenhøjen er også bare i topform her i Maj. Floksen er så fin.

I et hjørne har judaspenge fået lov at sprede sig helt vildt.

Set lidt fra oven, nu grønnes det hele.


" Børne-haven" har vi døbt denne del, her er sandkasse, og skal være legehus, bålplads og andet sjov. Træstammerne kan man tumle på, og højbedene er bygget rundt om nogle stubbe, vi alligevel ikke kunne slå græs på. Nu har vi plantet bærbuske og duftende blomster i dem, lige til at nyde.

Det er da fint. Så må vi se, hvordan der ser ud når alle roserne kommer igang også.

onsdag den 25. april 2012

Aftenbuket

Nu begynder tiden, hvor man kan plukke sig en dejlig buket.


Hyggeligt og " country " .

God aften til jer alle derude

lørdag den 21. april 2012

Lilla-puder og tulipaner på spring

Altså! Når det nu hedder blåpuder.. hedder denne vel lilla-pude...?

De er da søde. Jeg har ikke set den lilla/mørk pink farve før, så de røg fluks med hjem.

Tulipanerne begynder at gøre væsen af sig - Negrita, Jan Reus og Jimmy. Tror også jeg lagde nogle Angelique, men de kommer senere. Jan Reus ( mørkerød ) var først fremme i skoene.

Japansk kirsebær ( Brilliant ) blomstrer nu, bedene er klar, marken er harvet... kom bare an, sommer!

Thalia - den er min absolutte forårs-yndlings-narcis selvom den er lidt troløs. Så må man investere lidt hvert år, men de er da smukke.

Hm, Ice Follies måske? Nyindkøb fra sidste år - den er da sjov.

Projekt maling af hus og bygninger sat igang.. første lag cempexo påført, og det pynter!

lørdag den 14. april 2012

Gode tilbud!

Det vrimler jo med gode tilbud, der kan friste en svag havesjæl som mig.... alle vegne er der frugtbuske, rhododendron, klematis og andet godt.. Og det virker. Jeg lod mig friste!

Selv stolene var på tilbud.. 2. sortering, men til 50kr pr stk, haps, og de skal da op på den nye 1.sals terrasse. Rhododendron til 25 og 50 kr, bærbuske til 15 og 25 kr, klematis til 40kr... og bemærk havenissen, ridende på en frø... en indflyttergave til min mormor, som HADER havenisser - og som derfor må finde sig i at få en af og til!! ;-)
Kuppene er gjort i Kvickly, Rema 1000 og Jysk.

Herlig stedmoder, som skifter farve med alderen.

Trængsel i drivskuret. Alt det, der var sået indendørs, har vi flyttet ud, for vist spirede det fint, men så gik det helt i stå. Det har nok alligevel været for mørkt inde, trods de fik husets lyseste rum - og koldeste! Efter få dage herude sker der igen noget.


Min hurtige udvidelse med plastoverdækket plantebord fungerer også super godt - dog har bordet kapituleret.... Det skal bare liiige vente med at kollapse helt til planterne kan prikles! 

Narcis Minnow lagde jeg i efteråret, og sikke en lille skønhed. Den står selvfølgelig i det hvide/sart gule bed.

Du lille anemone.... dog ikke den "rigtige" blå . - den vil jeg iøvrigt meget gerne have fingre i, så hvis du kender et godt sted, hvor man måske kunne låne et par stykker...

En påskeklokke med tydelige lyse bladnerver og små nikkende blomster. Så sød!

Japansk kirsebær på vej i blomst - andre steder har jeg set dem længere fremme, men vores står også meget udsat. Den lyserøde blomstrer først, og om et par uger begynder den hvide.

Nøøøj, kan næsten ikke vente... lige om lidt går det løs, og vi skal nyde resultatet af 500 tulipanløg lagt i vores nye rosenpergola. De syner ikke af meget - 500 mere kunne jeg nok godt klemme ned ;-)

Wow. En ternet skønhed.

Håber I alle nyder vejret og weekenden derude - her i det sydlige er det pragtfuldt!

onsdag den 4. april 2012

Først i april

1. april i haven og meget i blomst. Det er en skøn tid! Og travl for en blomsterbinder...

onsdag den 28. marts 2012

Åh ja. forår..

Martsviolerne i fuld sving. De står og hygger sig blandt små gule påskeliljer, og det ser så godt ud - foto kommer, næste gang vejret arter sig! Lige nu stormer det en halv pelikan, og der er sandflugt - ikke sjovt at være ude.

Sidste års indkøb, en hvid aconitum er på vej op. Jeg tog frø i efteråret, og de blev sået for nogle uger siden - de er alle spiret, så der bliver en god portion!

Nååårh... en sød farve. Den anden blomst er en Arabis - vist nok noget iberis-agtigt noget, den var vældig fin. Stenbedsplante, tror jeg.

Hvem kan stå for de ternede vibeæg.. ikke jeg. Skønheder!

Bortset fra det - jeg har fået ny mailadresse, og skal have ændret den i google-systemet. men jeg kan ikke finde ud af at ændre den primære e-mail, kun tilføje en ekstra - så jeg logger jo ind med den gamle, som ikke eksisterer længere. Er der nogle kloge hoveder derude, der ved hvordan jeg gør det?

fredag den 23. marts 2012

Helt og aldeles pragtfuldt

Stæren er også vældig fornøjet over det skønne vejr. Den var så flink at posere lidt for mit kamera.

Vi har stærekasser sat op overalt, for stæren er virkelig god til at snuppe larver og biller i græsplænen. Vi døjer meget med gåsebillelarver her på vores sandjord, så vi må ty til biologisk bekæmpelse. Jeg har ikke lige tal på hvor mange redekasser vi har, nok omkring 10-15 stykker, men det er ihvetfald ikke nok, for stærene bygger også alle mulige andre steder, og under vores tag!


Krukket forår

Efterårssåningen af Delphinium Pacific Giants var en succes, og de er netop pottet op.

Kugleprimula på spring!

Og lidt mere krukkeri, en skøn-herlig flæset stedmoder i blå/gule farver, den var da bare nuttet, og tiggede mig om at komme med hjem!

tirsdag den 20. marts 2012

Stæren er flyttet ind


Billedet er taget gennem vinduet, men man kan da se de aktive stære patruljere græsplænen for gode sager. De er velkomne, og netop nu er Hr. Tulle i fuld sving med opsætning af ekstra redekasser.

Tilbage er så kun at ønske, at muldvarpene gad flytte ud på marken!

torsdag den 15. marts 2012

Mere forår

Jeg bliver aldrig træt af krokus...
og i bedet bag bøgen vrimler det med dem. De står også spredt rundt omkring i græsplænen.


Hvert forår nyder vi det skønne syn.  

lørdag den 3. marts 2012

Helt ned på maven

For at få de bedste billeder af vintergækker og krokus:


Det myldrer frem med krokus nu. Jeg elsker denne tid !!

Og jeg måtte overgive mig og købe et par hornvioler... Ja ja, jeg ved godt de lover frost og truer med vinter, men jeg vil altså have forår! Nu ! Og lidt frost kan de godt klare..


søndag den 26. februar 2012

Åh ja, flere dage som denne

Det har da bare været et helt fantastisk vejr idag. Vi har priklet nye planter over i større potter, gået tur, lavet pileflet-træer.. Pragtfuldt! Og i haven er der så småt begyndt at komme godt med liv:


Jeg hører ikke til de galanthofile - men kan absolut godt se skønheden i de små, og det er da sjovt med alle de forskellige typer.

Den fyldte er da bare skøn.

Og dorothealiljen er lige sprunget ud også.

De første krokus, et solrigt sted.


Mit hovede er fyldt med planlægning af nyt badeværelse - derfor er der lidt stille på bloggen, og jeg får heller ikke kommenteret så meget. Men det kender vi vel alle - der er andre ting, der tager tid.
Jeg er her stadig - og kigger forbi jer når tiden er til det.

Rigtig god søndag til jer derude ;-)

søndag den 15. januar 2012

Jeg har da raget til mig...

Nu er det vist på tide med nogle opdateringer! Efter en uge med influenza ( piv ) var det bare skønt med dejligt vejr idag, så jeg kunne komme ud og se til alle mine "børn" :

I efteråret var jeg blandt de heldige vindere hos Frøskuffen . Jeg fik lyserøde perlehyacinter, ranunkler og anemoner, og de ar alle lagt i potter i drivhuset. Nu titter de første op! Og idag fik jeg da lige købt frø for en mindre formue også hos Frøbutikken så jeg glæder mig som et lille barn til at modtage alle godterne!

Hos Susanne med bloggen Akelejer og andet meldte jeg mig til en forpligtende give-away. Susanne sælger nemlig også frø via Susannes BlomsterCafe og der var udloddet rosa gyldenlak og lilla ridderspore. Betingelsen var, at vi skulle fortælle lidt om projektet undervejs: Gyldenlakkerne blev hurtigt store og er blivet priklet om i en plasticbakke, men kun en enkelt af riddersporerne har vist sig. Måske gør jeg noget forkert - jeg har også sået andre riddersporer, og de spirer også meget begrænset..Hm!

I haven nyder jeg denne skønhed lige nu.

Og de første vintergækker er tittet frem.


Clematis Jackmannii fik en tur med saksen idag. Se bare hvor fine knopper, den har allerede nu. Man skal bare være hård - den skyder jo helt vildt senere og bliver meget omfangsrig!

Og så fik jeg sået hvide, dobbelte akelejer - en gave fra Marie-Louise fra Den Frodige Have .

Jo - jeg har da rigtig raget til mig !!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...