Den er ( heldigvis ) lavere end sin fætter:
Som jeg ikke med vilje har indført, og derfor står den også i et ret utæmmet område og sår sig villigt. Mon den rødbladede også sår sig? Så skal jeg da have styr på frøene...
Et kig ud over resten af det brændte bed viser bl.a. denne hypericum, er den ikke fin med sine nye skud med bronze farver?
Og denne Kniphofia... den er altså lidt fræk, synes jeg....
Selvsået med lidt hjælp fra mig, for de står overalt i det lyserøde bed, og den slags uorden tolereres naturligvis ikke! Så sidste år såede jeg en håndfuld frø i den brændte afdeling, og nu kan jeg rykke "fejlfarverne" op i det lyserøde. Så er arten alligevel sikret overlevelse! - det er iøvrigt en hjemmelavet krydsning mellem en oprindeligt mørklilla kæmpe og de små røde markvalmuer.
Verbascum af den lille slags - den store springer også snart ud.
Perikonen i blomst - det er lidt mørkt, men man kan da ane blomsterne. Ja det er ikke nemt at fotografere i skarp sol - og blæst!
Tak for jeres hilsner angående mit maleri-eventyr, fernisering og messe er nu vel overstået, og jeg har fået en masse ros med på vejen. Det er jo altid rart! Så må vi se, om der også findes købere til sådan noget. For vist er det hyggeligt at male, men jeg kan jo ikke have det hele hængende selv!
Andet år, jeg havde Kæmpenatlys, kunne jeg simpelthen heller ikke regne ud, hvad det dog var for en plante, som havde selvsået sig i så stort omfang, så her var vi også langt henne på året, inden der gik et kæmpe (nat) lys op for mig :)
SvarSletJamen den rødbladede Natlys er da skøn, jeg var faktisk ude på kanten af Kastelsvolden i dag, for at se om der var frø i en af de vilde Natlys, der stod der - det var der ikke, og jeg drattede heldigvis ikke ned i min nyfigenhed :-)
SvarSletHvor er den fin, den rødbladede natlys :O)...eller kl. otte blomst om der også er nogen der kalder den! Den har jeg ikke set før med røde blade. Man lære nyt hele tiden her på bloggen :O)
SvarSlet