Viser opslag med etiketten Naturen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Naturen. Vis alle opslag

søndag den 6. november 2011

Lærkekogler og brudebuket - dog ikke sammen..


Herinde kan man finde de lækreste lærkegrene - det er bedst efter en god storm, men sådan en har vi endnu "tilgode". Man skal ned i bunden af vildnisset for at finde "guldet".


Her ligger de så fint og putter sig, og har de flotteste alger og mos på sig.


Haps haps - hjem til mor!


Denne weekend bød også lige på en rådhus-brudebuket. Ikke noget vildt, men farverne var fede - pink/lilla/orange. Det blev godt!!


Rigtig sød og egentlig ret enkel, ikke for mange dikkedarer - prisen var sat ret lavt, så jeg måtte begrænse mig!! Uha, det er en svær kunst.

God søndag til jer alle derude ;-)

torsdag den 3. november 2011

På gren-rov

Kender I det, når man lige har skrevet en laaaaang kommentar, og den så ikke blev sendt...? Argh! men det jeg skrev var:

Tusind tak for jeres positive tilkendegivelser omkring Isabellas-nomineringen. Jeg er så stolt alene af nomineringen, og som de andre, føler jeg også at jeg har vundet! For det er da fedt at et magasin som isabellas sætter fokus på blog-verdenen. Og den ære tilfalder jo alle bloggere, der bruger tid og energi på at blogge om det, der står hjertet nærmest.

Nok om det for dene gang.

Idag skal jeg på rov....


Gren-rov.. denne fine stak grene ligger så fint og venter på mig inde i skoven! Men ak, jeg kan jo ikke køre derind med bil, så de bliver lidt ad gangen fragtet hjem med barnevogn!
De har den helt rette farve og form til julebinderier..

Elsker den skov. Har sagt det før, men jeg føler mig privilegeret og taknemmelig over at have skov så tæt på.

Nede i "byen" står dette smukke, gamle bøgetræ.

Se lige stammen - den er enorm! Måske er det flere små, der er vokset sammen. Jeg bliver fascineret hver gang, jeg går forbi. Og glæder mig over, at selv om den står lidt upraktisk i en indkørsel, har den fået lov at blive.

lørdag den 29. oktober 2011

Perfekt Plantetid!!

For barrods-roser. Vi har lige fået 21 hjem, og de fleste skulle ud i vores nye pergola.

Jeg har ikke fået alt, jeg ønskede mig. Nogle roser var de nød til at finde andre forslag til - det er jo også ok når man får dem til yderst favorabel pris!

men det kræver lidt mere planlægning og søgning på nettet efter de nye og ukendte sorter..

Lige om lidt skal alle løgene her ned i jorden og gøre roserne selskab. Der er ca. 500 løg...

Og for noget tid siden vandt jeg en "side-gevinst" hos Frøskuffen hvor søde Diane også havde vedlagt et hyggeligt kort og en ekstra overraskelse. - Jeg vandt bl.a. lyserøde muscari, dem glæder jeg mig meget til!!

Jeg slutter af med nogle høstfarver fra haven - mit kamera gik helt i sort, så jeg kunne faktisk ikke se, hvad jeg lavede, men håbede på det bedste!




Ønsker jer alle en rigtig dejlig lørdag! Og vender snart tilbage - også med "nemme" DIY - projekter ;-) Og mindre nemme, men måske som inspiration.

søndag den 16. oktober 2011

Krukket efterår

Igår gik vi en dejlig lang tur i skoven, og jeg fik samlet lidt mos og grene. Jeg er helt vild med kaprifoliegrene, de kan nemt snos sammen til en krans eller andet sjovt. De fik lov til at komme med i denne krukke:
Når der gælder sommerblomster, synes jeg kun der skal være en slags i hver krukke. Men om vinteren har jeg altså knap så mange krukker fremme, og så kan det godt gå med sammenplantninger, som her foran hoveddøren. Kaprifoliegrenene gør det bare lige en anelse mere kreativt end en almindelig tilplantning...


Vi har ca. 600m til nærmeste skov - det er fantastisk dejligt. Og bunden derinde er dækket af denne ( Lamium? ) som jeg overvejer at indføre ( tyvstjæle! ) i min have.

Et andet projekt igår gik på at rydde en skovsti bag vores hæk, ind mod hestefolden. Læhegnet er vokset ret højt op og der er derfor opstået en sti, som vi nu har ryddet. Her skal være digitalis, akelejer og løgplanter ad libitum... en hyggelig og hemmelig haveoplevelse for de nysgerrige! Den vender vi tilbage til...




søndag den 9. oktober 2011

Knap så sort sol

Sidste weekend bød jo på fantastisk vejr ( og det var da også der, jeg bandt den farverige buket! ) så vi talte med et vennepar og blev enige om en aften-udflugt for at se Sort Sol. Vi har talt om det i flere år, og NU skulle det være. De kendte et rigtig godt sted, så vi fulgte bare efter dem. efter en times kørsel ( ! ) endte vi i Süderlügum....


Stærene var der skam også, i rigt tal, men de lettede ikke, og det var kun forholdsvis små flokke, der kom til. Så solen blev knap så sort -

- til gengæld var den rød, sikke en solnedgang vi fik at se.

Mosekonens bryg har noget eventyrligt over sig, og jeg fascineres af det hver eneste gang. Afhængig af sindsstemning kan det både gemme på feer og skovfolk  og uhyggelige væsener...

mandag den 11. juli 2011

Biodiversitet

Er et meget moderne ord, og for en gangs skyld kan jeg sige at jeg er "med på noderne" for herhjemme er stilen en integreret del af helheden. Bare se her:

6 svirrefluer i en enkelt valmue!

Bag det levende hegn gror brændenælder, tidsler og skvalderkål vildt. Et perfekt ynglested for bl.a. sommerfugle, som vi da også har mange af.


Redekasser til forskellige fugle er sat op.

Komposten tiltrækker mange nyttedyr, og mon ikke pindsvinene også sætter pris på den? Rævene synes også den er dejligt... og jeg ved godt at ræve er "skadedyr". Jeg synes altså de er ok.

Ved drivhuset opsamler vi regnvand fra tagfladen til vanding. Tønden er 200liter, det rækker til ca. 1 uge i tørre perioder. Ude ved højbedene har vi sat en 1000 liters palletank.

På hestefolden er der altid nogle områder, der ikke afgræsses ( toilet-områder ) og her trives forskellige blomster.

Det kæmpe lindetræ summer af liv netop nu - der må være en million svirrefluer og andet deroppe, for man kan høre træet summe på lang afstand. Vi gætter på at træet er sat samtidigt med huset blev bygget, så ca. 160 år gammelt.. det havde en makker, men den blev altså fældet af hensyn til vores nye tag og en begyndende svaghed i stammen.

Rundt om ridebanen er der jordvolde, hvor alt vokser vildt. Vi er dog ved at lave en masse Nepeta dertil for de kan klare konkurrencen mod kvikgræs og brændenælder. Og trods alt må det godt se bare lidt pænt ud.

I haven er der naturligvis også plantet blomster med henblik på at tiltrække insekter og nyttedyr, f.eks. merian og agastache, som er sikre hit for svirrefluer og sommerfugle. Der er stadig lus i mine roser - men ikke i en sådan grad, at roserne tager skade. Og jeg tilskriver nyttedyrene den ære.

Vi er også så heldige at have et meget varieret fugleliv herude - forleden måtte jeg dukke mig for en spurvehøg på flugt fra en flok arrige småfugle. Vi havde en slørugle i laden i et par år, men de hårde vintre har gjort det af med den, den kunne simpelthen ikke finde føde under snedækket. Naboen har ynglende tårnfalke, og andre rovfugle ser vi også hver dag. I laden bor pindsvin om vinteren under halmen - og så har en anden nabo haft hugorme i sin postkasse! Lige dér er jeg nu ikke misundelig...!



torsdag den 16. juni 2011

Tørning Mølle part 2 og lidt krea..

I får lige fortsættelsen af fotot-turen ud til Tørning Mølle. Igår kørte jeg en tur derud igen - med friske batterier i kameraet - og snuppede lidt af stemningen:







Og så er det jo svært at holde styr på alle navnene på krydderurter mm. Derfor disse sten, malet med acryl, det plejer at holde fint:



onsdag den 8. juni 2011

På træ-safari

Vi bor ikke langt fra Tørning Mølle. Jeg skal udstille mine malerier der i næste weekend, så jeg ville lige køre en tur ud og se, om jeg kunne fange nogle motiver at male efter.
Er den ikke bare fin, når den blomstrer? Så kan man da ikke hade den...

De har en fin samling af gamle træer, her en hængebøg fra 1850.

Den er enorm og har lagt adskillige grene hen ad jorden, som har slået rødder og dannet nye træer.

Men yndlingen er denne ægte kastanje fra 1800.

Den er meget skulpturel, og jeg har fotograferet den adskillige gange. Den har en del skader, men ser ud til at trives. Jeg kan ikke lade være med at føle en vis ærefrygt over for at træ, som er mere end 200 år gammelt..

Det er et meget smukt område, og meget kuperet.

Her er det en velvoksen platan på små 150 år..


Hvad er dette? Jeg har ikke set den før, men den er da sød.
Jeg løb desværre tør for strøm på kameraet, så jeg må derud igen, der er nemlig også en fin sø og noget smuk skov ved den gamle mølle.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...