mandag den 22. august 2011

En dejlig havedag

Det var en fantastisk dejlig dag igår. Vi var så heldige at være blandt dem, der skulle se Claus Dalbys have om eftermiddagen, og det gav jo fin anledning til et formiddagsbesøg hos Jørn og Inger   hvis skønne have jeg har fulgt genem bloggen. Jørn tager selv fremragende billeder af haven, så jeg anbefaler et smut ind forbi hans blog for at se mere - her er lidt inspiration:

Selv en indkørsel kan forvandles til noget spændende. Krydderurterne, og selv salvien, overvintrer pga. det gode dræn. Helt klart en idé vi har taget til os!

Et godt billede på haven: Frodig og afslappet med små indbyggede finurligheder.

Træerne danner loft over haven og giver et eventyrligt flimrende lys. Denne rose klatrer op ad en stamme - det er da bare smukt, når sollyset rammer den.

Det er en parcelhushave på 1000m2 og ikke et græsstrå er at finde - bortset fra prydgræs! - haven er udnyttet helt ud i hjørnerne. Så smukt kan det gøres!!
Vi har fået mange idéer med hjem, og ikke mindst har jeg fået overbevist manden om at stedsegrønt ikke behøver at være kirkegårdsplanter....

Imorgen får I et kort indlæg fra Claus Dalbys have. Her gælder samme princip - Claus tager selv fremragende billder af haven og viser frem, så jeg vil bare vise det, jeg var mest betaget af.

Kan I have en dejlig mandag - jeg vil gå i haven og knokle/lege ;-)

9 kommentarer:

  1. Ja det er altså forunderlig denne skønne have, jeg ville også så gerne ha' set den igen her i august men får altså ikke tid.
    Igår fik jeg en fridag jeg ikke havde regnet med så vi tog over og så Marie Louise's have (Frodige haver) på Fyn. Også et pragtfuldt sted som jeg viser billeder fra senere.
    Ha' en pragtfuld dag i haven, jeg er også på vej derud - hvis jeg bare kunne holde mig fra disse overspringshandlinger... ;o)

    SvarSlet
  2. Ja, Jørn og Ingers have er så afgjort i særklasse. Jeg tror, at jeg kunne gå igennem stierne hundredevis af gange og stadigt finde små detaljer, som jeg ikke havde fået øje på før. Jeg troede en gang at stedsegrønt og en hel have med formklip måtte være kedelig. Der tog jeg grueligt fejl. Jeg er totalt pjattet med den have. Og Inger og Jørn er også helt fantastiske mennesker.

    SvarSlet
  3. Ja, den have er et kunstværk......tror ikke jeg ville kunne få det hele til at spille og balancere som Jørn og Inger kan.
    Det er unikt.

    SvarSlet
  4. Jeg så også Jørn og Ingers have for nogle år siden og var meget begejstret for deres evne til at udnytte hver kvm på en anderledes måde. Det er altid inspirerende at se andres haver :)

    SvarSlet
  5. Kære Anette.
    Tak for din kommentar til min grimme syriske rose.
    Den har naboer som rosa duehoved, blodrød storkenæb, løvefod, solhat(rosa) og et par buskbom.
    Jeg synes bare, den virker så hård i farven.

    Ja, Claus Dalbys farvesans udi have er jeg selvfølgelig også ganske vild med. Det må have været en fantastisk oplevelse.

    Hilsen Kirsten

    SvarSlet
  6. Hej Tullen.
    Dejligt at hilse på dig igen hos Claus...Godt du endelig fik besøgt Inger & Jørn i deres helt specielle magiske have-værk, - I love it.
    Kh Lone

    SvarSlet
  7. Første billede er en kæmpe inspiration - selv om jeg sikkert aldrig får lavet sådan et bed ;O)

    SvarSlet
  8. Sikke en spændende have hos Jørn og Inger :)

    og så hele to fantastiske haver på én dag. Heldige du...

    SvarSlet
  9. Hej Anette
    Tak for jeres besøg og tak for den smukke beskrivelse af vores have i dit indlæg. Også tak for din erfaring omkring "Pletter i luften", det lover jo godt for fremtiden.
    Kh Inger og Jørn

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at sende mig en hilsen - det luner så dejligt!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...