En " våd dusk" på bordet

Mange af havens roser bryder sig ikke om det kraftige regnvejr, vi har lige disse dage. De bliver grimme og vælter. Så i denne situation synes jeg det er ok at klippe grene af til buketter, for jeg går alligevel ikke rundt i haven og nyder dem lige nu! Så en tur i haven - i øsende regn - gav så en fin, våd dusk på bordet:

Buketten består af grenroser ( navn? ), merian, hosta, løvemund og valmuefrøstande.

Billedet er lidt mørkt, men farverne er nøje afstemt. Den sarte lyseblå fra hostaen matcher merianen, de mørke løvemund matcher det mørke i merianen, roserne har den rette tone og valmuerne lysner det lidt med det grå. Buketten er bundet i spiral, men derudover er den ikke så højtidelig, omridset er ikke perfekt, roserne har et par brune blade, symmetrien er ikke 100%. Og det er jo netop det, der gør havebuketter så søde. De må godt være lidt skæve og uperfekte. Man skal kunne se, at den ikke kommer lige fra blomsterhandleren.

Roserne er sat i bunden af buketten da de virker meget tunge og kompakte, og fordi den lyse farve er god i bunden så man rigtig lægger mærke til de mørke. Det, der stritter, skal have lov til at stritte og få luft omkring sig, Valmuernes runde kugler giver ro og fint modspil til løvemundens spir. Merianen hjælper det vilde udtryk på vej. Det er vigtigt at tænke over blomstervalget, hvis man skal have en havebuket til at lykkes. Tænk på sammensætningen på samme måde som i staudebedet - spir, kugler, skærme, luftig vs kompakt, farveholdning. Og husk at charmen netop opstår ved det lidt tilfældige og uperfekte.

Valg af vase er et kapitel for sig - det kan vi tage en anden dag...