Først har jeg samlet en masse blade, æbler, rosenhoveder og lidt efeuranker. Det hvide krøllede er tillandsia-mos, det kan købes hos blomsterhandleren, men hekselyng kunne også gøre det. Vindseltråden er fastgjort på halmkransen, så man binder materialerne på henover og under - derved "låses" kransen for hver omgang.
Det hele fordels jævnt, og når man binder med blade, skal man huske at binde det tæt sammen, for bladene tørrer op og krøller, så tråden bliver synlig! Når jeg binder bladene på, bukker eller krøller jeg dem gerne for at få det buskede udtryk.
Når man kommer til afslutningen, bøjes "første omgang" tilbage, så man kan binde sidste omgang helt ind under. Tråden køres et par gange om kransen og fastgøres bagpå, og første omgang vippes tilbage.
Tilsidst har jeg sat æbler fast på pind, ved at stikke en kort pind i kransen først og derefter sætte æblerne på. Et par efeuranker er sat ind under tråden et sted og sat i spænd under æblerne.
Den færdige krans i efterårets gyldne stråler. Den ligger nu på kirkegården og lyser op.
Den blev bestemt meget smuk - og en helt særlig hilsen
SvarSletHvor er den fin og det helt rigtige til kirkegården lige nu.
SvarSletEn rigtig smuk krans du har lavet.
SvarSletKære Anette
SvarSletHvor er den smuk, den vidner om kærlige følelser:)
Hvor blev den smuk - og hvor er du dygtig :-)
SvarSletFuldkommen bedårende - flot arbejde!
SvarSletHjerteligst
Det var en god ide isetdet for alle de dyrekøbte buketter, som alt for hurtigt visner i det barske vejr. Denne vil ældes med ynde.
SvarSletHej Tulle.
SvarSletHvor blev det en smuk krans. Jeg har fri i dag og tror straks jeg vil følge dit eksempel.
Ha' en dejlig uge.
Knus Lone
Hej Tulle. Det blev til en flot krans. Tak for "undervisning" Jeg vil forsøge om jeg også kan. Jeg fandt din blog i dag og har meldt mig som fast læser. Jeg glæder mig til at følge med og blive inspireret.
SvarSletMe like! :))
SvarSlet