Der er så mange smukke blade netop nu, og de kan udnyttes til at binde kranse af. Ganske vist bliver de alle brune med tiden, men det er jo også smukt. Lige nu og her kan man udnytte farvespillet og måske kombinere med lidt paradisæbler eller andet. Jeg har valgt at sætte lidt roser fra haven i også, men kransen ville også være sød uden.
Først har jeg samlet en masse blade, æbler, rosenhoveder og lidt efeuranker. Det hvide krøllede er tillandsia-mos, det kan købes hos blomsterhandleren, men hekselyng kunne også gøre det. Vindseltråden er fastgjort på halmkransen, så man binder materialerne på henover og under - derved "låses" kransen for hver omgang.
Det hele fordels jævnt, og når man binder med blade, skal man huske at binde det tæt sammen, for bladene tørrer op og krøller, så tråden bliver synlig! Når jeg binder bladene på, bukker eller krøller jeg dem gerne for at få det buskede udtryk.
Når man kommer til afslutningen, bøjes "første omgang" tilbage, så man kan binde sidste omgang helt ind under. Tråden køres et par gange om kransen og fastgøres bagpå, og første omgang vippes tilbage.
Tilsidst har jeg sat æbler fast på pind, ved at stikke en kort pind i kransen først og derefter sætte æblerne på. Et par efeuranker er sat ind under tråden et sted og sat i spænd under æblerne.
Den færdige krans i efterårets gyldne stråler. Den ligger nu på kirkegården og lyser op.