lørdag den 3. september 2011

Rosenpergola, frodighed og fødselsdag

Jamen har det ikke været en skøn dag?? Jo!!. Først pergolaen:
Nymalet og næsten klar til rosen-invasion!!! 14 roser er bestilt hjem, og de skal have selskab af forskellige klematis. Det bliver en regnbue af farver - lige til at blive glad i låget af!! Pergolaen er 10,5 m lang, så man rigtig får fornemmelsen af en lang gang. Der skal stå en bænk i midten. Samtidig adskiller den det orange haverum fra det lyserøde, og ligger placeret et sted, vi alligevel bruger som sti.

Hjortetrøsten står superflot i år, den har virkelig nydt godt af al den regn. Det er da godt for noget!!!

Et kig ned ad stien i den lyserøde fdeling. Her er grønt og frodigt - men jeg glæder mig til at bøgehækkene får mere karakter!

Dagens ubestridte hovedperson har været "lille-Tulle" som rundede sin første fødselsdag idag. Med feber. Ligesom moderen. Men vi gennemførte en hyggelig familiedag alligevel, og vejret var jo pragtfuldt!

Håber I alle nyder weekenden og det sommerlige vejr :-)

14 kommentarer:

  1. Håber at alle Tullerne er i bedring, man skal ikke være sløj når det endelig er godt vejr. Uh, det bliver en skøn vandretur gennem pergolaen.

    SvarSlet
  2. Hovsa, jeg glemte helt at Tillykke den lille Tulle!

    SvarSlet
  3. Tillykke med lille Tulle og rosenpergulaen, det bliver flot, når roser og clematis gror op.
    God bedring

    SvarSlet
  4. Nårrrh tillykke med den "bette varmedunk", håber I er ved at være friske igen.

    Det bliver super godt med den pergola. Forsat god weekend.
    Kh Lone

    SvarSlet
  5. Kære Tullemor:o)

    Hjertelig tillykke med jeres lille, vidunderlige Tulleprinsesse. At fejre fødselsdag for allerførste gang er noget helt specielt for forældrene (fødselaren er totalt ligeglad.... endnu da... så længe det varer:o)
    Husker tydeligt da vi fejrede 1års fødselsdag for vores datter, som også havde feber på den store dag. UHA, det var STORT og man var stolt som en pave:o)

    Det er altså lidt ØV at du skal være syg, når du lige er startet på nyt job.

    Sikke en skøn pergola, I har fået lavet. Jeg kan se det hele for mig, når din rosengartner og du får plantet alle de mange fantastiske roser op af stolperne. Det bliver et mageløst skue:o)

    Hvilke farvetoner kører I mon i med pergolaen? Det bliver vildt flot:o)

    Her blev det pragtfulde vejr brugt til at tømme et højbed for blå iris germanica. Jeg placerede dem ved indkørslen, som jeg har set at de, - i stor stil, - gør i Frankrig. Lidt frankofil er man vel altid:o)Det var umuligt at opholde sig indendøre, når man nu ikke lige havde feber og skulle fejre en stor glædelig 1 års "begivenhed".

    Rigtig god og snarlig bedring til både dig og den lille Tulle:o)

    De kærligste hilsnner og tanker

    SvarSlet
  6. Jamen halleløjsa for en rosen-clematis pergola, det ser jo forrygende ud og bliver da helt fantastisk næste år - Wouw :o)

    Godt bedring til jer to tuller og et stort TILLYKKE med det første år til lille Tulle. Mon ikke hun havde en dejlig dag trods de røde, varme kinder... :o)

    SvarSlet
  7. Det bliver da helt fantastisk at kunne forsvinde ind i sådan en overdådigt blomstrende pergola :-)

    Stort tillykke og god bedring - håber I hurtigt bliver friske igen.

    SvarSlet
  8. Hvor bliver det med garanti bare super super flot. Hvilke roser har du købt og hvor og... ? Fortæl, fortæl.:)

    SvarSlet
  9. Tak for jeres god bedring og tillykker ;-) det luner!

    Angående pergolaen, så er det sidste ord ikke skrevet. I får meget mere senere! Roserne er bestilt ved en planteskole, min mand har arbejdet på engang. Det var ikke sikkert, de kunne opfylde alle mine ønsker, så vi ser, hvad der kommer hjem. men der er bestilt i næsten alle farver - jeg vil lave en regnbue! ( og som fikspunkt for enden skal naturligvis stå en krukke.. )

    SvarSlet
  10. Tillykke med lille Tulle og håber I er friske igen. Glæder mig til at se din rosenpergola i fuldt flor, det lyder fantastisk.
    Annette

    SvarSlet
  11. Nåååå.. og tillykke med den lille Tulle. Ingen fest uden et barn med feber - og det siger jeg ikke for at være pessimist, jeg har også haft små børn som ofte var syge til jul og fødselsdag;) Men dejligt at I fik en god dag, 1 år er virkelig stort!
    Pergolaen lover rigtig rigtig godt, jeg glæder mig til at se mere.

    SvarSlet
  12. Forsinket tillykke med det første år, godt at I trods alt havde en dejlig dag.

    Den bliver bare flot, den pergola - glæder mig til at se mere om den og alle roserne.

    SvarSlet
  13. Forsinket tillykke med den store 1-årsdag, og håber at I begge er blevet friske igen :-)
    Jeg glæder mig helt vildt til at se din regnbue-pergola. Det lyder spændende... ind med de glade farver :-)
    Og tak for din søde hilsen på mit indlæg om mig selv. Du kan tro at det varmede :-)
    Og ja, jeg tror at vi er mange som ville være skrup-skøre hvis vi ikke havde vores haver at komme ud i :-)

    SvarSlet
  14. Jeg skriver for at fortælle dig at jeg hermed har tildelt dig en blogaward. Du kan se mere om det her:
    http://designlacamara.blogspot.com/2011/09/har-faet-en-dejlig-blog-award-with.html

    Be Happy Mille

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at sende mig en hilsen - det luner så dejligt!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...