torsdag den 17. marts 2011

Drivhus-effekten i praksis

Men først bliver jeg lidt krukket...

Som så mange andre har jeg en svaghed for de mørke blomster. Stedmoder i alskens kulører er ikke lige mig, men de små viola cornuta ´er er et must, og de holder så dejligt længe - man er ligefrem nød til at sende dem videre ud i haven, når man skal bruge sine krukker til sommerblomster senere! Ude i haven selvsår de sig, og det er helt fint med mig. De kan også godt selvså i gårdspladsen, og der aftager min begejstring en smule, for vist er de fine, men alt grønt mellem granitten får samme tur med gasbrænderen...

Man skal sætte sine forårskrukker, hvor man kommer tit forbi og kan nyde dem. Denne lille opstilling står ved stalddøren, så jeg kan se på den mindst to gange dagligt. Under stedmoderen er lagt vibeæg, der har lidt en kummerlig tilværelse i en spand hele vinteren, men alligevel havde friske spirer. I haven med de fleste, og så et par stykker i krukken - jeg håber de kommer.

Så kommer vi til drivhus-delen. En tur på blog-rundfart vidner om spirende aktivitet i drivhusene, og så vil jeg da blande mig også. Heroppe på en betonplads ( nok gammel møddingsplads) har vi bygget vores drivhus-skur. Udsigten er fin heroppe, ud over haven og videre, terrænet skråner let og vi har en skøn udsigt over landskabet. Størstedelen af haven ses her på billedet, og det hele er ret nyanlagt.
 Har vilde planer om at græsplænen helt blver afskaffet en dag i denne del af haven, men Rom blev ikke drukket - nå ja bygget - på en dag.

Her ser vi så drivhus-effekten: En hel kasse fuld af lupinfrø er begyndt at spire! Frøene er tyv-stjålet på Ærø i vores sommerferie, men jeg er sikker på det var ok... Har dog også indkøbt regnbue-lupiner, og nu kan jeg jo se, at de andre spirer, så jeg skal igang med at så det, der skal i drivhuset. Forspiringen indendørs ER igang - inden for de næste par uger sår jeg så det, der kan tåle/skal have kulde i drivhuset. Sikke muligheder med sådan et sted!!! 

I efteråret tog vi også en masse lavendel-stiklinger... de kommer også fint herinde.

Opbevaring af diverse krukker. Her er lidt trangt... men det ser ud til at gå fint.

Og her er det så - min "børnehave" og legeplads. Her er overdækket arbejdsbord, lidt lavere bord til at plante store krukker til på, 3 vandingsborde med filt til alle de stiklinger, jeg finder på at lave. Og der var engang en regnvandstønde.. indtil frosten kom... må have fat på en ny.

12 kommentarer:

  1. Du er heldig at have god og velindrettet plads til dine potte-, så- og haveprojekter.

    Kh. Kirsten

    SvarSlet
  2. Det ser ud som ud du har dejlig meget plads at boltre dig på, og hvor er det et fint "drivhus-skur" du har :)

    SvarSlet
  3. Fin lille opstilling ved staldøren. En god idé at sætte noget smukt, der hvor man kommer forbi hver dag.
    Og sikke meget dejlig plads du har til alskens projekter ;-)

    Hilsen Ina

    SvarSlet
  4. Lækker lækker udsigt I har der :):)

    Go´Torsdag aften

    Iben

    SvarSlet
  5. Se, jeg kan godt være med hvad angår det overdækkede arbejdsbord, men et lavere bord til store potter, - det var dog genialt!! Tror lige jeg skal overbevise manden, om det dog ikke er den bedste idé han længe har fået....!!!! ;o)))
    Drivhusskuret ser også rigtig fint ud.

    SvarSlet
  6. Kisser og Lene: Ja, jeg er også taknemmlig for alle de muligheder, vi har her, og al den plads. Alt skal laves fra bunden, det er en kæmpe opgave, men sjovt. Der hvor der er have nu, lå før en staldbygning og diverse møddingspladser og affaldsbunker, med brændenælder overalt...
    Og det er kun 4 år siden..

    SvarSlet
  7. Ina : Tak - ja det er hyggeligt at kunne beundre lidt forår på strategiske pladser!
    Iben: Ja, her er dejligt. Vi er ved at bygge træterrasse i 2 plan, så vi kan gå fra soveværelset og ud på en dejlig stor terrasse, hvor udsigten er helt fantastisk.
    Fru Friis: Held og lykke med at plante den overbevisning hos manden - jeg måtte bruge lidt vold og en arm om på ryggen af min! Ha ha - nej, han synes jo også det er sjovt. Han er gartner, så det hjælper lidt. !

    SvarSlet
  8. Det ser forrygende ud, både "drivhusskuret", legepladsen udenfor og udsigten deroppefra - helt vildt. Det er bare så dejligt at komme ud og se at det spirer i varmen:)

    SvarSlet
  9. Det ser vel nok dejligt ud - sikke en udsigt!

    God weekend :-)

    SvarSlet
  10. Smart med filt-vandingsborde og den lave krukkepåfyldningsplads - men du er vist også lidt af en prof' er du ik'?

    SvarSlet
  11. Hm Sussi, prof, måske... Der bliver jo plantet en del krukker til i løbet af sådan en sæson når man er have-gal. Og jeg gider ikke brække ryggen på dumme arbejdsstillinger... Vi havde en masse gamle døre ( ikke pæne ) liggende efter nedrivningen af en længe, og de har så fået ben og kanter på. I bunden har jeg beklædt med en stump presenning, og skåret huller hist og her, og så lagt et lag maler-filt fra jem&fix ovenpå... Så en aldeles uprofessionel løsning, men jeg elsker at tulle rundt og lave stiklinger osv. Og vi er jo heldige med at have pladsen til det. Man kan vel også indrette sig bag drivhuset med et arbejdsbord og et enkelt plantebord med filt? Jeg ville ikke undvære det. Men det er måske fordi det også er vigtigt i mit arbejdsliv at arbejdsstillingerne er så bekvemme som muligt. Ellers holder jeg ikke længe..

    SvarSlet
  12. Ser dejligt ud - dit sted ;0)

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at sende mig en hilsen - det luner så dejligt!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...