søndag den 5. august 2012

Hvor blev hun af..?

Bare lige et hurtigt reklame-indslag:

Bloggen er flyttet - hvis du har lyst, så kig forbi Tulle og Trillebøren hvor jeg fremover vil dele mine have og blomsterbilleder, krydret med lidt af det, vi laver i butikken.


Jeg håber på at mange vil flytte med over på den nye blog, og jeg vil selvfølgelig prøve at finde jer alle igen og opdatere blog-roll!

God weekend

mandag den 18. juni 2012

Ny blog er kommet til verden

Jeg har gjort det - altså lavet en blog til både butik og have. Jeg må erkende, at tiden kun er til een blog - og da jeg gerne vil vise lidt af det hele fra både butik og have, er løsningen blevet:
Tulle og Trillebøren

Jeg håber, I har lyst til at kigge med derovre. Jeg vil løbende flytte min "gamle" blogliste med derover, så jeg stadig kan følge med hos jer andre.


Her er lidt af det, jeg netop har lagt på den nye blog.

På gensyn ? ? ?


søndag den 17. juni 2012

Vil I se mere fra min butik?


Facaden skal renoveres senere i år. Så vil jeg gerne have helt nye skilte op, sådan lidt mere " lækkert "

Lille kurv med blomster i oasis.






De gamle døre fra vores hus har fået en genoplivning i butikken. De er jo perfekte som baggrund.

Jeg spekulerer som en gal på den rette løsning for bloggen.
Butikken skal jo have sin egen, men skal Tulles så nedlægges? ( har jeg tid til 2 blogs.. )
Er det fint nok at blande butik og privat sammen - jeg vil jo gerne vise lidt fra haven også.?
Hmmm....
Der tænkes....

God søndag :-)


søndag den 10. juni 2012

Selvsået frodighed

Endelig fik vi lidt regn! Haverne har manglet det - jeg indrømmer gerne, at i år har jeg altså vandet! Sidste år fik jeg næsten ingen pæoner, da alle knopperne tørrede ind. Det skulle ikke gentage sig i år.

Det tegner godt. Store, fyldige knopper. Og en selvsået digitalis - jeg har givet dem lov til at sprede sig hist og her, og i år synes jeg, at den eftertragtede cottage-stil er kommet tættere på.


En smule inspireret af Fru Friis... Find en fejl... skal hilse og sige, at sådan en valmue er ret svær at aflive. Jeg har flyttet en del af planten, med held, men resten lever lystigt videre på de stumper af rødder, der måtte være tilbage!

Det er da smukt...


Mit gul/hvide bed fik tilført en håndfuld lupinfrø - fra en hvid lupin - sidste år....

Og denne verbascum er også en selvsået variant - men den er da fin!

Til sidst en lille dusk.
Begge kameraer driller - det ene tager ikke gode billeder ( som dette, hvor farvemætningen er helt forkert) og det andet kan jeg kun tage ganske få billeder med, så er batterierne tomme.
Tjah - et nyt kamera må på ønskelisten.


søndag den 3. juni 2012

Kom hviledagen ihu

og det gør jeg så, har (næsten ! ) ikke været på arbejde....

I skal lige se lidt af de hvid/gule i haven netop nu. Jeg er blevet helt skør med de farver, og må indrømme, at den pludselige besættelse skyldes Claus Dalbys fantastiske sammensætninger.


Og så er opstarten af butikken gået over al forventning - kunderne har taget virkelig godt imod mig og den helt nye indretning. Jeg har ikke lige endnu fået lavet det så lækkert som jeg gerne vil, men det kommer - stille og roligt. Derfor er der heller ikke nogle "lækre" billeder at vise, men I må da gerne se lidt overbliksbilleder :






Jeg glæder mig til at vise jer mere, når det er kommet lidt bedre på plads.



onsdag den 30. maj 2012

Imorgen går det løs

... måske allerede i aften kan vi komme igang i butikken. Og så hører I nok ikke meget fra mig i en uge eller to.. Så lige en buket til alle jer bag skærmen :


Og et kig på mit " vand i haven "

Her vil jeg befinde mig næsten døgnet rundt i de nærmeste dage!


søndag den 27. maj 2012

Akelejerne har hovedrollen

Jeg kan ikke vælge - der er så meget sødt lige nu!

Bedene er domineret af de skønne akelejer i alle afskygninger.



Det hvide bed begynder at vise farve - her er plantet tæt fra starten af, og det har allerede givet bonus. Knap så meget ukrudt og et frodigt udtryk.

Ehrm, det blev vist lidt skævt... men altså, manden er i sving med at grave græs-stierne væk. Græsset breder sig uhæmmet ind i bedene, og det er vi ret trætte af. Pengepungen siger nej til stenmel i dette år, så vi smider flis på i første omgang.


"- Ha! Jeg kan da bare gemme mig i græsset! "

( og faktisk må vi af og til hen og kigge nærmere, for han er virkelig ikke nem at se i det høje græs på reservefolden... )

fredag den 25. maj 2012

Aftentur i 5 haver

I tirsdags var der hele 5 åbne haver i Toftlund - og tænk, de var stort set naboer. Det var dejligt nemt at gå rundt mellem dem.

3 af dem vil jeg vise billeder fra. Smag og behag er jo som bekendt forskellig... men kig med her:

Have 1: Sonja og Preben

Det tiltaler mig meget når man også pynter sig til vejen. Hvor ville vores parcelhuskvarterer live gevaldigt op, hvis flere gad vise lidt farve!

Formklipning var et kodeord i denn have. God ide´- tænk at stedsegrønne kan blive spændende..

Sirligt, men hyggeligt.


Dobbeltblomstrende Trillium?

Have 2: Lis og Børge

Anemonella, fortalte ejeren mig - er den ikke bedårende

Dejligt vandparti i denne have.


Have 3 : Emmy


Fin belægning og god idé med en høj rundt om terrassen, det skabte en virkelig fin krog. Havemøblerne er jeg helt vild med..


Det var en hyggelig aftentur, og altid sjovt at se andres haver. Det satte lidt mere fut i mine egne planer om åben have - men vi skal jo nok lige have det hele til at vokse lidt bedre til.

tirsdag den 22. maj 2012

Sidste udkald - Staudehaven Fyn

men allerførst en stor tak til alle jer, der har skrevet søde hilsener til mig i forbindelse med butikskøbet. Jeg lover, at vise noget fra butikken - den får nok sin egen blog, men hvad der lige skal ske med denne - Tante Tulles - er endnu ubestemt...

Nå! Søndag var vi en tur i Staudehaven ved Vissenbjerg. Haven holder ophørsudsalg og sidste åbningsweekend d. 1-2-3-juni, så vi ville lige nå at se haven en sidste gang. Vi har været der mange gange før, men den er så fin og kan ikke ses for meget.

Vi har ikke været der før mens rhododendronerne blomstrer - de er bare fine. Se det smalle løv på den til venstre, er det ikke flot.. den så nu ikke så sund ud som de store.

Den japanske afdeling er meget gennemført. Mmm mums


Et sødt partnerskab af småhjerte og jordbær


Min absolut yndlingsdel af haven, her er kuperet terræn, vandløb, woodland stemning og meget frodigt.



Alpehave er her også - her står en hytte, som har givet os inspirationen til vores skovhytte.

Skovhaven igen - bare dejligt...


I aften går turen til Toftlund, hvor der er 5 åbne haver - I kan finde adresser mv. på Havens hjemmeside, hvis I skulle have lyst til en aftentur. Jeg medbringer kamera ;-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...