Vores lærer var ( er) meget utraditionel, og en dygtig konkurrencebinder. Derfor var det da heller ikke traditionelle buketter, vi lavede!
Ovenfor er det en gren-rede med orange orkide´hoveder limet på, og nogle fjer.
Her er det dog mere klassisk - en syet rose. Sikke et arbejde...
Her har jeg lavet et kræmmerhus flettet af klematisranker, og foret det med cedergrene. Der er så stukket friske blomster i oasis, her perlehyacinter, vibeæg, statice og franske anemoner. Buketten skal ligge over brudens arm.
Til sidst et grenstativ, ganske let samlet og flettet, og draperet med liljehoveder på ranke, hjerteranke og orkide´hoveder.
Sådanne buketter sælger vi jo ikke i virkeligheden. Men de var sjove at lave. De kom bagefter på udstilling i butikken, og kunderne kunne stemme om den flotteste buket. De fik faktisk stemmer alle sammen ;-) Vi havde dog også lavet et par af de mere traditionelle typer.
Den her var lidt sjov : En ældre herre kom ind og bad mig genskabe fruens brudebuket til deres guldbryllup! Lyserøde nelliker og gule fresia, tilsat et guldbånd i dagens anledning... Sådan ville man jo heller ikke vælge at lave den idag, men en sjov opgave.
Og som en lille afrundning: Sådan en buket som denne laver vi mange af. De er også smukke, synes jeg. Dem går man aldrig galt i byen med - jeg har ikke hørt om nogle brude, der sagde "NEJ" endnu ;-)
Min egen brudebuket? Åh ja - billedet ligger på en cd et sted. Måske kan jeg grave den frem en dag. Men det var kamelæon-roser ( de er sådan lidt brun/lilla/creme) i en kugle med hvide orkideer på græsranker nedover. Og jeg lavede den selv, troede jo jeg havde MASSER af tid dagen før mit bryllup, som blev holdt hjemme.... !! Suk.... men en god dag.
Der er sandelig noget for enhver smag, håber at du finder billedet af din egen. Min brudebuket gik der lidt koks i, jeg er gift 30 dec. og ville have haft juleroser i, men i dagene kom der den værste snestorm (1978) og blomsterhandleren kunne ikke komme på grønttorvet - så det blev franske anemoner i stedet for, de var også pæne og det var en lille borgerlig vielse, det var OK...... men alligevel !!!
SvarSletDe øverste er meget interessante, men jeg tror nu også, at jeg ville fortrække en af de to sidste, hvis det blev aktuelt. Jeg synes faktisk, at guldbryllupsbuketten er ret flot, måske fordi jeg er lidt oppe i årene.
SvarSletHilsen Ina
Jeg kan godt forstå, du finder de mere eksperimenterende brudebuketter interessante - og det er jo egentlig utroligt, så konservative 'de fleste' åbenbart er. Det ville da være sjovt at se din buket også - så led du bare i gemmerne ;)
SvarSletJa det er jo ikke lige min kop te det hele, men meget sjovt at se de forskellige muligheder. Meget sødt med herren der ville genskabe fruens brudebuket til deres guldbryllup.
SvarSletHa' en dejlig aften :-)
En rigtig spændende opgave der;) og super flotte resultater...og hvor var du dog modig at binde selv din egen buket ;) Jeg lavede blomster til min datters bryllup..det var rigtig sjovt og spændende..Meeen der blev ikke sovet særlig meget natten ;););)
SvarSletKnus og kram herfra
Det var et sjovt indslag.
SvarSletJeg sad og kiggede dem igennem nogle gange og fandt ud af, at jeg ville løbe min vej, hvis jeg fik en brudebuket med fjer i serveret, men blandt de andre kan jeg faktisk ikke vælge. De er alle smukke og har hver sin charme.
Hmmm... man skulle jo have været blomsterbinder! Tænke sig at få lov til at ha som arbejde at lave kreationer som dette!
SvarSletJeger meget imponeret - og misundelig! ;-) Ina
Awesome issueѕ hеre. I am very glad tо see уouг post.
SvarSletThank you a lot and I'm looking forward to contact you. Will you please drop me a mail?
My website; skin lightening for african americans