mandag den 18. juni 2012

Ny blog er kommet til verden

Jeg har gjort det - altså lavet en blog til både butik og have. Jeg må erkende, at tiden kun er til een blog - og da jeg gerne vil vise lidt af det hele fra både butik og have, er løsningen blevet:
Tulle og Trillebøren

Jeg håber, I har lyst til at kigge med derovre. Jeg vil løbende flytte min "gamle" blogliste med derover, så jeg stadig kan følge med hos jer andre.


Her er lidt af det, jeg netop har lagt på den nye blog.

På gensyn ? ? ?


søndag den 17. juni 2012

Vil I se mere fra min butik?


Facaden skal renoveres senere i år. Så vil jeg gerne have helt nye skilte op, sådan lidt mere " lækkert "

Lille kurv med blomster i oasis.






De gamle døre fra vores hus har fået en genoplivning i butikken. De er jo perfekte som baggrund.

Jeg spekulerer som en gal på den rette løsning for bloggen.
Butikken skal jo have sin egen, men skal Tulles så nedlægges? ( har jeg tid til 2 blogs.. )
Er det fint nok at blande butik og privat sammen - jeg vil jo gerne vise lidt fra haven også.?
Hmmm....
Der tænkes....

God søndag :-)


søndag den 10. juni 2012

Selvsået frodighed

Endelig fik vi lidt regn! Haverne har manglet det - jeg indrømmer gerne, at i år har jeg altså vandet! Sidste år fik jeg næsten ingen pæoner, da alle knopperne tørrede ind. Det skulle ikke gentage sig i år.

Det tegner godt. Store, fyldige knopper. Og en selvsået digitalis - jeg har givet dem lov til at sprede sig hist og her, og i år synes jeg, at den eftertragtede cottage-stil er kommet tættere på.


En smule inspireret af Fru Friis... Find en fejl... skal hilse og sige, at sådan en valmue er ret svær at aflive. Jeg har flyttet en del af planten, med held, men resten lever lystigt videre på de stumper af rødder, der måtte være tilbage!

Det er da smukt...


Mit gul/hvide bed fik tilført en håndfuld lupinfrø - fra en hvid lupin - sidste år....

Og denne verbascum er også en selvsået variant - men den er da fin!

Til sidst en lille dusk.
Begge kameraer driller - det ene tager ikke gode billeder ( som dette, hvor farvemætningen er helt forkert) og det andet kan jeg kun tage ganske få billeder med, så er batterierne tomme.
Tjah - et nyt kamera må på ønskelisten.


søndag den 3. juni 2012

Kom hviledagen ihu

og det gør jeg så, har (næsten ! ) ikke været på arbejde....

I skal lige se lidt af de hvid/gule i haven netop nu. Jeg er blevet helt skør med de farver, og må indrømme, at den pludselige besættelse skyldes Claus Dalbys fantastiske sammensætninger.


Og så er opstarten af butikken gået over al forventning - kunderne har taget virkelig godt imod mig og den helt nye indretning. Jeg har ikke lige endnu fået lavet det så lækkert som jeg gerne vil, men det kommer - stille og roligt. Derfor er der heller ikke nogle "lækre" billeder at vise, men I må da gerne se lidt overbliksbilleder :






Jeg glæder mig til at vise jer mere, når det er kommet lidt bedre på plads.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...