fredag den 30. juli 2010

Ærø-billeder...


Her er det kirkegården, eller rettere haven omkring kirken i Marstal. Jeg synes, de formklippede søjle avnbøg er så fine. Der var lavet en hel allé af dem. Fed effekt.


Badehus i Marstal. Nok det mest fotograferede "hus" på Ærø!!!

Sæberiet i Søby, et hyggeligt lille sted, der laver de skønneste, økologiske sæber. Mums.

Voderup Klint, der var bare flot. Masser af vilde blomster, blandt andet timian! Klimaet er lige et par grader lunere end i resten af landet, og det så vi tydeligt, da der overalt på øen stortrives figentræer!

fredag den 16. juli 2010

Midt i en agurketid...


Jubii! Høsten er i fuld gang herhjemme. Vores selvbyggede drivhus"skur" fungerer rigtig godt. Agurker og tomater er forlængst vokset mig over hovedet. Og ude i højbedene har kartoflerne "Solist" været klar længe. De smager bare godt, kan anbefales! Er der noget bedre end at kunne høste grønt af egen avl? Det er som om det lokker en bid mere ned - eller to...

fredag den 9. juli 2010

Planer for sommerferien?

Fyns Botaniske Have, eller Staudehaven, ligger ved Vissenbjerg. Sidste år havde vi købt årskort til haven, og har nok besøgt den 4-5 gange. Den er værd at køre efter, synes vi.

Der er en stor japansk inspireret have, der er alpehave, staudehave, skyggehave, stenbedshave...


Og en masse vandpartier rundt i haven. Vand skaber liv! Der er tilknyttet planteudsalg og butik til stedet.
De har bl.a. en dobbelt hvid høstanemone, som jeg sukker efter.. Har ikke set den andre steder, så det ender nok med en tur derover igen, for at købe netop den plante... Ja ja, hvad gør man ikke ;-)


I år vil vi også gerne rundt og se haver og parker. Hvis I kan anbefale nogle, må I meget gerne skrive dem til mig. Vi vil bl.a. besøge Ærø, som jo er smuk i sig selv, men er der nogle besøgshaver derovre?

tirsdag den 6. juli 2010

En (regn)dans på roser....


Endelig fik vi ldt regn! Roserne i min have er først lige begyndt, de har været udsat for en del flytten frem og tilbage. Men regndråberne klæder virkelig et rosenhovede. Så håber vi bare på lidt mere regn, og så sol til at tørre roserne, så knopperne ikke rådner.


fredag den 2. juli 2010

Maleri i skyggen

På sådan en (u-)hyggelig varm sommerdag - næsten 30 grader - gider jeg bestemt ikke lave fysisk krævende aktiviteter! Ja, der er ukrudt i bedene, og sikkert masser af andet fornuftigt at give sig til, pudse vinduer f.eks. .... Men istedet valgte jeg at lade mig inspirere af de flotte digitalis, der blomstrer netop nu i min have. Så jeg tog et par stole, et staffeli, lærred og malergrej

Og satte mig i skyggen under vores store rødbøg. Her fik jeg malet lidt, mens mine fødder fik en tur i vaskebaljen fyldt med koldt vand! Aah, det var skønt. Og maleriet kan I se her.


Jeg er ret "ny" i blomstermaleriets kunst, men har absolut lyst til at forsøge mig med flere blomstermotiver!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...