fredag den 29. oktober 2010

Nu falmer skoven trindt om land..

Idag var vejret lige til en tur i skoven - med barnevogn. Der er godt nok lidt ujævnt derinde, men det må være rart at rumle sådan rundt, for hun sov da!

Vilde brombær er noget, jeg hader som pesten. I min egen have, altså. På deres hjemmebane synes jeg de er dejlige. Både blomsterne om foråret, bærrene i sommeren og høstfarverne nu.

Vi er heldige at bo tæt ved skoven. Ved indgangen til skoven er dette gamle el-tårn blevet til et fugletårn. Der yngler bl.a. ugler, og vi har vores egen lille forening til bevarelse og restaurering af tårnet.

Det meste af skoven er fredet, da den egetræs-type, der vokser derinde, kan spores tilbage til før istiden. Det betyder også, at der ikke bliver ryddet op, så væltede træer får lov at ligge, hvis de ikke er til gene. Det giver en rigtig dejlig stemning derinde. Og en skøn fornemmelse i kroppen når man besøger den!

Naturen er en stor inspirationskilde til mange ting. Se bare dette eksempel på tekstur, struktur, farve og stoflighed. Det er genialt. I arbejdet med blomster elsker jeg det rustikke, og at arbejde med lag, som her et solidt underlag med lette grene henover...

Efteråret har altså sin charme. Elsker, når skoven sættes i høst-dragt som her..

Et skønt sted at bo lige nu!

Overalt vokser efeu op af træerne. Det er meget stemningsgivende.

2 kommentarer:

  1. Ja det är väldigt stämningsfullt på hösten.
    Vad fint du visar. Blomsterdekoratör så spännande.
    Annika

    SvarSlet
  2. Dejlige efterårsbilleder,det er meget spændende med et fugletårn med ugler, god ide

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at sende mig en hilsen - det luner så dejligt!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...