Viser opslag med etiketten Blomsterbinderier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomsterbinderier. Vis alle opslag

søndag den 5. august 2012

Hvor blev hun af..?

Bare lige et hurtigt reklame-indslag:

Bloggen er flyttet - hvis du har lyst, så kig forbi Tulle og Trillebøren hvor jeg fremover vil dele mine have og blomsterbilleder, krydret med lidt af det, vi laver i butikken.


Jeg håber på at mange vil flytte med over på den nye blog, og jeg vil selvfølgelig prøve at finde jer alle igen og opdatere blog-roll!

God weekend

søndag den 17. juni 2012

Vil I se mere fra min butik?


Facaden skal renoveres senere i år. Så vil jeg gerne have helt nye skilte op, sådan lidt mere " lækkert "

Lille kurv med blomster i oasis.






De gamle døre fra vores hus har fået en genoplivning i butikken. De er jo perfekte som baggrund.

Jeg spekulerer som en gal på den rette løsning for bloggen.
Butikken skal jo have sin egen, men skal Tulles så nedlægges? ( har jeg tid til 2 blogs.. )
Er det fint nok at blande butik og privat sammen - jeg vil jo gerne vise lidt fra haven også.?
Hmmm....
Der tænkes....

God søndag :-)


søndag den 10. juni 2012

Selvsået frodighed

Endelig fik vi lidt regn! Haverne har manglet det - jeg indrømmer gerne, at i år har jeg altså vandet! Sidste år fik jeg næsten ingen pæoner, da alle knopperne tørrede ind. Det skulle ikke gentage sig i år.

Det tegner godt. Store, fyldige knopper. Og en selvsået digitalis - jeg har givet dem lov til at sprede sig hist og her, og i år synes jeg, at den eftertragtede cottage-stil er kommet tættere på.


En smule inspireret af Fru Friis... Find en fejl... skal hilse og sige, at sådan en valmue er ret svær at aflive. Jeg har flyttet en del af planten, med held, men resten lever lystigt videre på de stumper af rødder, der måtte være tilbage!

Det er da smukt...


Mit gul/hvide bed fik tilført en håndfuld lupinfrø - fra en hvid lupin - sidste år....

Og denne verbascum er også en selvsået variant - men den er da fin!

Til sidst en lille dusk.
Begge kameraer driller - det ene tager ikke gode billeder ( som dette, hvor farvemætningen er helt forkert) og det andet kan jeg kun tage ganske få billeder med, så er batterierne tomme.
Tjah - et nyt kamera må på ønskelisten.


onsdag den 30. maj 2012

Imorgen går det løs

... måske allerede i aften kan vi komme igang i butikken. Og så hører I nok ikke meget fra mig i en uge eller to.. Så lige en buket til alle jer bag skærmen :


Og et kig på mit " vand i haven "

Her vil jeg befinde mig næsten døgnet rundt i de nærmeste dage!


lørdag den 19. maj 2012

En drøm er gået i opfyldelse

Noget, jeg længe har ønsket mig, er gået i opfyldelse:
Jeg har købt en blomsterbutik
Og overtager den allerede 1/6 - det er lige om lidt!

Derfor er der travlhed i mit hovede - meget, der skal ordnes og på plads, ved siden af et fuldtidsjob.
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget, og håber at kunderne vil tage godt imod mig...



Bare lige til mig selv: En buket syrener, vild kørvel, staudekornblomst, skilla og judaspenge i en underskøn kande, med min gamle stalddør som baggrund.


- og butikken hedder Trillebøren, og ligger i Toftlund -
Nu er det officielt, der er skrevet under, og vi holder fælles reception lørdag 2/6 fra 13-16.

JUBIIIII


onsdag den 25. april 2012

Aftenbuket

Nu begynder tiden, hvor man kan plukke sig en dejlig buket.


Hyggeligt og " country " .

God aften til jer alle derude

mandag den 12. marts 2012

Veloverstået Blomsterdag

Det var godt nok en lang dag for mig igår. Halvsløj og træt op kl. 05.30 og afsted til Lalandia, hvor vi afholdt Afdelingsmesterskab i moderne blomsterkunst. Kl. 8.30 gik vi igang med første opgave, Forårsfornemmelser, hvor vi fik udleveret en stor glasskål.

Vi var heldige denne gang at have rigeligt med flotte varer - jeg havde dog allerede hjemmefra besluttet mig for at holde det enkelt, da netop begrænsningens kunst falder mig ret svær!! Så jeg holdt mit arrangement helt i lime/blå.

Opgave 2 var en hovedbeklædning til Eliza Doolittle, der skulle til hestevæddeløb på Royal Ascot. Igen var mit mål at holde det enkelt, så jeg er tilfreds med resultatet, men kan også godt se fejlene. Rosen er syet, dvs. 6 roser skilt ad og samlet igen et kronblad af gangen!!

Vinderen hos seniorerne, ( de udlærte ) blev denne kreation. Hun vandt også prisen for mest innovative løsning. Kirstine fra Iris i Fredericia, som har lavet den, er en del af det landshold, der blev nordiske mestre sidste år, og hun er virkelig dygtig. 3 ud af 4 landsholdsdeltagere stillede op i vores afdeling igår - så jeg havde skam ikke de store forventninger til medaljer, for niveauet er meget højt.

Hos juniorerne - eleverne - blev denne nr. 2, men jeg synes altså den er flot og kreativ. Skaberen er Søren fra Munch og Levison i Kolding.

Publikum valgte denne hat til favorit. Den er lavet af Marie Gabenfeldt fra Fleurie, Kolding.

Min placering? Sådan lunt i svinget, lidt over midten, og jeg er godt tilfreds. Det er femte gang, jeg deltager, og det er min bedste placering. 2 gange har jeg vundet publikumsprisen selvom dommerkaraktererne har ligget lidt lavt. Sådan ser vi så forskelligt på det.

Kl. 18.30 var jeg hjemme, og nu hel-sløj, så jeg glæder mig over at have en hel uges ferie!

onsdag den 7. marts 2012

Blomstermesterskab på søndag

På søndag afholder Danske Blomsterhandlere - Sydøstjysk afdeling - afdelingsmesterskab i moderne blomsterkunst. Det foregår i Lalandia, Billund.
Publikum er velkomne fra 10-16.30 - og det er gratis at kigge.

Jeg stiller op i senior-rækken. Det er 5. gang, jeg deltager i afdelingsmesterskaber.

Det er altid meget lærerigt at være med, og opgaverne er meget anderledes end dem, vi står med til daglig.

For eksempel har vi allerede fået at vide hvad opgave nr. 2 går ud på : Vi skal lave en hovedbeklædning til Eliza Doolittle, der skal til væddeløb på Royal Ascot - I ved, det med de sjove hatte.
Vi ved ikke, hvilke materialer, vi får udleveret, så det bliver en spændende udfordring. Opgave 1 bliver først afsløret for os om morgenen.

Jeg glæder mig - det plejer at være rigtig sjovt og lærerigt.

- Nå ja, og alle billederne i dette indlæg er lidt af de ting, jeg har lavet i butikken i ugens løb.

lørdag den 21. januar 2012

Brudebuketter a´la´Tulle

Det er bare fedt at få lov til at lave en hel stak brudebuketter, og så frit valg på alle hylder. Her kan I se, hvad jeg har valgt at lave:

Superromantisk buket med grenroser, ranunkler, viburnum, vortemælk, cissus og eucalyptus


Klassisk dråbe i gammelrosa med roser, calla, veronica, voksblomst, nellike, de mørke blade fra peperomia, hjerteranke og eucalyptus.


Til at ligge på arm: Callaer med perlebesat græs. Super enkelt.

Den vovede: Nellikekugle med dråbe af tråd, græs, pinde, perler og besat med orkidehoveder og kronblade fra en eksotisk blomst ( Protea, måske? Ved det faktisk ikke.. )


Og den sidste her er såmænd bare en lille dusk til mig selv :-) Ikke brudebuket - kunne det dog godt have været. Jeg fik en pakke hvide roser af en grossist i fødselsdagsgave. Tilsat lidt syrener, blåbærris og cissus, så er det en buket lige efter min smag :-) Den står nu herhjemme og pynter.

Jeg har friweekend, chefen tager selv afsted på messe. Så jeg vil hygge mig med lidt forspiring og andet drivhus-relateret arbejde.

Kan I alle have en god weekend!

onsdag den 18. januar 2012

Mens vi venter på weekend

Det arbejde tager meget af ens fritid !!
Men når man er så heldig at arbejde med noget, man tilmed er passioneret omkring, så gør det knap så meget.

I denne weekend skal vi på bryllupsmesse, så der bliver lavet brudebuketter på livet løs. Jeg viser en stak billeder i weekenden!

Den kunne jeg da godt selv have stående..


Igår kom mine frø fra Frøbutikken , og der var vedlagt et par dejlige overraskelser - det var jo helt perfekt, for det var nemlig også min fødselsdag!! Tak, Diane.

Jeg håber og har en fast tro på at en af de tilgodehavende gaver er Hemmelige Haver... og så vil jeg ellers selv ud og se hvad jeg kan finde af spændende havebøger!


lørdag den 24. december 2011

Nu er det nu

Det er JUL  !!!
Og jeg har internet igen :-) Derfor en lille hurtig julehilsen herfra med ønsket om en dejlig jul til jer alle i Blog-Land. Håber I alle får nogle hyggelige dage.


Juledekorationen her er en bestilling på arbejdet, hvor jeg da også har boet de sidste par dage... nu glæder jeg mig til et par fridage med familien.


lørdag den 17. december 2011

Idé-genbrug

Hvorfor ikke genbruge en god idé ?? Her er det amaryllisvasen med bark, der er re-designet til gravpynt:


En plasticpotte er pakket ind i mos, og derefter er barkstykker surret fast med ståltråd. I bunden ligger en tung sten, og der er fyldt op med grus, som juletulipanernes løg er sat ned i. Dækket til med mos, lærkegrene og et par fyrretoppe og skimmia er stukket ned ved.

Idéen er jo også god til en skjuler, man ikke gider se på mere - en lækker løgplante i, eller som lav vase med forskelligt gran, fyr og røde blomster...

torsdag den 15. december 2011

Juledekoration - og sidste udkald til giveaway!!

Nok den sidste juledekoration i denne omgang. Men jeg syntes lige jeg manglede noget ovenpå klaveret. Noderne er naturligvis julesange - her "Julen har bragt velsignet bud...."

Så kan jeg - når jeg har tid - sætte mig og klimpre lidt og kigge på lidt sødt samtidigt.

Husk min Give-Away

Klik på linket i højre hjørne
Og se hvad du skal gøre for at vinde en dejlig blomster-bog

Vinderen udtrækkes i aften!!!

Held og lykke ;-)

lørdag den 10. december 2011

Skønne amaryllis

Idéen her er lånt og videreudviklet fra en anden blog - jeg kan ikke huske hvilken, men jeg sad og blog-surfede en dag, og det kan jo bringe en vidt omkring. Jeg har en masse barkstykker liggende, og det er jo NU vi skal nyde de smukke amaryllis.

Det er blevet en ret tung, stor ting. En lidt mindre vase kunne godt gøre det.

Samme højde som Lille-Tulle, der synes det er vældig spændende når mor sætter sådan en fin ting ned på gulvet..

Rent teknisk: Bark er sat fast på en glasvase med grov snor. Vasen er fyldt med fyrregrene, lærkegrene og skimmia, og til sidst er amaryllisserne sat løst i. Så er de nemme at skifte.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...