Sidste år var vi nød til at fælde et af vores store lindetræer. Meningen var så. at vi ville få savet en figur i stammen, men træet var desværre helt råddent i kernen. Så fik savet stammen kortere, og hugget et større hul ud, så den kunne bruges til at plante i!
Jeg har plantet en klematis Montana Rubens, og den skal jo have lov at klatre på noget. Det er jo en ret voldsomt voksende plante, hvis den får fat. Så jeg har kastet mig ud i at lave en "kugle" af pilegrene, dog uden så mange grene i bunden af kuglen, for den skulle kunne laves først og sættes ned over planten bagefter. Pilegrenene er klippet af nogle vilde pil på vejen. Det er altså ikke rigtige flettepil, og det gør jo så også resultatet anderledes....
Som overskriften siger, er jeg ikke pilefletter. Men jeg ville gerne lære det. Anyway, her er det altså blevet nogenlunde som jeg ville have det. Kuglen er sat fast ved at sno klematissen omkring den, og der er sat nogle grene flettet ind i kuglen og i jorden. Jeg håber, at planten får godt fat næste år og dækker det meste af kuglen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tager dig tid til at sende mig en hilsen - det luner så dejligt!